Vinderen af udbuddet om teknisk rådgivning og bistand ved projektering, udbud og udførelse af reetablering af voldgravene om Vordingborg borg blev det lokale rådgivende ingeniørfirma Skude & Jakobsen.

Skude & Jakobsen står over for en kompliceret opgave og vil i den kommende tid i samarbejde med Museerne Vordingborg udarbejde et detailprojekt som sikrer en optimal løsning. 20-25.000 kubikmeter jord skal opgraves og der vil i den forbindelse samtidig skulle foregå arkæologiske undersøgelser. En større forundersøgelse i foråret viste at der i voldgravene findes mange arkæologiske  genstande, som er smidt i voldgravene. Størstedelen af disse er af træ og betegnes som enestående og af international karakter.

Det forventes at anlægsarbejderne skydes i gang til næste sommer.

Anlægsfonden Vordingborg Borgfond har efter en prækvalifikation udvalgt fem arkitektfirmaer til at deltage i konkurrencen om udformningen af et nyt udstillingshus til Danmarks Borgcenter. Ikke mindre end 38 arkitektfirmaer ønskede at deltage i konkurrencen. De fem udvalgte firmaer blev:

Entasis Arkitekter, København, Underrådgivere: Ingeniørfirmaet Anders Christensen og ingeniørfirmaet Henrik Larsen

Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S, København, Underrådgiver: COWI, Rådgivende Ingeniører A/S

Keith R. Williams, Architect, London

Fogh & Følner Arkitektfirma A/S, Lyngby, Underrådgiver: Eduard Troelsgaard, Rådgivende Ingeniører A/S

CEBRA A/S, Arkitekter, Århus, Underrådgivere: Rambøll, Rådgivende Ingeniører A/S og Arkitekt og scenograf Elisabeth Topsøe

Konkurrencedeltagerne skal aflevere deres konkurrenceforslag senest den 25. oktober og konkurrencens vinder offentliggøres den 1.12.2011.

Konkurrencen gennemføres i henhold til dette konkurrenceprogram  A4 Konkurrence-Web.

Vordingborg Borg Fond indhenter gennem dette udbud tilbud på totalrådgivning ved reetableringen af voldgravene omkring Danmarks Borgcenter i Vordingborg.

Vordingborgs middelalderlige slotsruin med det kendte Gåsetårn er de fysiske vidnesbyrd om Danmarks største rigsborg. Borgen var i middelalderen udgangspunkt for en ekspansiv dansk udenrigspolitik i hele Østersøområdet, der gjorde Danmark til en nordeuropæisk stormagt.

Fra at være det kendte hjemsted for Gåsetårnet vil Vordingborg i fremtiden kendes for at huse Danmarks Borgcenter, og borgterrænet vil gå fra at blive opfattet som et punkt med et tårn til en helhed med mange historiske lag og et udstrakt bygningskompleks.

Danmarks Borgcenter etableres gennem flere delprojekter 2011 – 2016. Borgterrænet vil gennemgå en større landskabsbearbejdning med henblik på synliggørelse af borgen. Nye rumlige installationer, afdækning og renovering af mure og bygninger, stisystemer, beskæring af beplantning, belysning samt permanente og midlertidige installationer fokuserer sammen med et nyt udstillingshus og pavilloner på forskellige vinkler af historien og historiske begivenheder. Som en autentisk ramme om borgterrænet reetableres voldgravene med vand, hvilket giver en markant effekt for oplevelsen og erkendelsen af borgen og bidrager til at øge herlighedsværdien for hele Vordingborg by.

Vordingborg Borg Fond ser frem til at modtage gode og gennemarbejdede tilbud og glæder sig til det efterfølgende samarbejde med vinderen om realisering af voldgravene som en fremtrædende del af Danmarks Borgcenter.

Torben Nielsen, Formand for Vordingborg Borg Fond

Denne bekendtgørelse findes på TED

Udbudsmateriale

110707 Voldgrave udbudsmateriale

Bilag 5.1. Situationsplan

Bilag 5.2. Forundersøgelsesrapport

Bilag 5.3. Lokalplan

Bilag 5.4. Rapport om arkæologiske forundersøgelser

Bilag 5.5. Installationer i terræn

Bilag 5.6. Rådgivningsaftale

Bilag 5.7. Spørgsmål og svar

Bilag 5.6. Rådgivningsaftale – tekstdoc

Udbudsmateriale (zip)

110707 Voldgrave udbudsmateriale.pdf

Bilag 5.1. Situationsplan.pdf

Bilag 5.2. Forundersøgelsesrapport.pdf

Bilag 5.3. Lokalplan.pdf

Bilag 5.4. Rapport om arkæologiske forundersøgelser.pdf

Bilag 5.5. Installationer i terræn.pdf

Bilag 5.6. Rådgivningsaftale.pdf

Bilag 5.7. Spørgsmål og svar.docx

Århus har fået et nyt vartegn. Olafur Eliassons gigantinstallation “Your Rainbow Panorama” på kunstmuseets Aros tag. Installationen vil være synligt fra stor afstand og vil blive en del af byens identitet akkurat som Gåsetårnet er det for Vordingborg. I Vordingborg arbejdes der på det nye Danmarks Borgcenter som et supplement til Gåsetårnet. En af de historier som fortælles vil være historien om hvorfor Gåsetårnet blev et vartegn for Vordingborg. At Gåsetårnet er et vartegn med national pondus hænger utvivlsomt sammen med at det er det eneste af sin art i Danmark – der findes simpelthen ikke andre bevarede middelaldertårne fra den tid. Samtidig har det alle de vigtigste egenskaber som skal til for at blive et vartegn, det er stort, det er iøjnefaldende og så har det den helt usædvanlige historie. Guldgåsen der sidenhen er sat op i toppen af tårnet er næsten et vartegn i sig selv, den er genial for den linker direkte til historien og formidler hvorfor det her vartegn står forever.

Det nye Danmarks Borgcenter ligger sig i guldgåsens slipstrøm og vil nu formidle den historiske sammenhæng som Gåsetårnet også skal ses i. I forbindelse med borgcenteret vil den gamle borg blive iscenesat, altså den borg som Gåsetårnet en gang kun var en lille del af, bygninger vil blive synlige, historien fortalt og formidlet, der fyldes vand i voldgravene og meget andet. Et nyt udstillingshus vil også skyde op og der indkaldes i øjeblikket arkitektfirmaer til at byde på den konkurrence. Det bliver interessant! Borgcenteret ønsker en ny smuk bygning som kan indgå i harmoni med borgen og Gåsetårnet, et nyt vartegn? Måske, men Vordingborgs og borgcenterets vartegn nummer 1 er og bliver til evig tid Gåsetårnet.

Projektkonkurrencen omhandler forslag til et udstillingshus i Danmarks Borgcenter på det fredede fortidsminde Vordingborg borgruin. Den nye udstillingsbygning, der er på ca. 1.500 m2, skal dels ved ombygning af den ældste del af den nuværende udstillingsbygning, dels ved nybyggeri, gives en synlighed afstemt efter den fredede borgruin, der udgør et sjældent velbevaret og rigt kulturmiljø. Af respekt for dette miljø og den omgivende by er det vigtigt, at den nye udstillingsbygning indgår i en harmonisk sammenhæng med borgruinen herunder det kendte Gåsetårnet og de nærmeste omgivelser i form af Slotstorvet og Historisk Botanisk Have.

Udstillingsbygningen skal placeres inden for et byggefelt på ca. 3.200 m2. Målet med etableringen af Danmarks Borgcenter er, at enhver dansker med tiden vil vide, hvem de tre Valdemar-konger var, og hvad de har betydet for det Danmark, vi kender i dag. Udstillingshuset vil vise originalgenstande fra Valdemarernes tid og skiftende temaudstillinger.

Erhvervs- og selskabsstyrelsen har godkendt Vordingborg Borg Fond som en erhvervsdrivende fond. Vordingborg Borg Fond sikrer den optimale løsning til etablering af Danmarks Borgcenter til glæde og gavn for de mange danske såvel som udenlandske gæster som besøger Sydsjælland og Møn. Anlægsfonden momsregistreres for erhvervsmæssig udlejning af Danmarks Borgcenter til driftsselskabet Museerne Vordingborg.

Vordingborg Borg Fonds bestyrelse findes her

MUSEUMSUDREDNING OG ARKÆOLOGI
9 års arbejde i det arkæologiske råd (DAR) inkl. en række  evalueringer af diverse museers arkæologiske indsats, og ikke mindst rådets arbejde med den internationale evalueringen af arkæologi, har tilsammen givet mig et grundigt indblik i museernes arkæologiske forvaltning og forskning.

Vi var i DAR i hovedtræk helt enige med den internationale evaluering af arkæologien samt de anbefalinger som den gav, og det er derfor glædeligt at genfinde konklusionerne og anbefalingerne i museumsudredningen inklusive kravet om, at koncentrere den arkæologiske opgave til færre museer.

Erfaringerne fra DAR og alle undersøgelser viser, at det overvejende er hos de museer, hvor der findes større faglige miljøer, at arkæologien trives og drives bedst.

For at sikre arkæologien bedst mulige vilkår  bør defineres en forsknings- og forvaltningsstandard, som museerne skal leve op til for at kunne have et arkæologisk ansvar. Standarden bør tage udgangspunkt i den arkæologiske evaluering og defineres i samråd med DAR (hvor der jo findes repræsentanter for både lokalmuseerne, universiteterne og hovedmuseet – altså nogle af de vigtigste aktører).

En række forudsætninger er givet på forhånd. Her tænkes især på Kulturministeriets forskningsudvalgs almene forskningsbegreb og internationale standarder, som museerne skal relatere sig til, hvis de ønsker at tilgå de centrale puljer under Det Frie Forskningsråd.  Og de samme krav vil også gælde for at komme i betragtning til den nye forskningspulje, som placeres hos Kulturministeriets Forskningsudvalg.

Den nye forskningspulje er en logisk konsekvens af den ny forskningspolitik, og opbygges af de forskningsmidler som i dag findes tilknyttet de faglig råd. DAR, bør spille en stor rolle når der udarbejdes nationale forskningsstrategier med tilhørende prioriteringer, som bør være et væsentligt udgangspunkt for forskningsudvalgets tildelinger.

Udfordringerne med at komme i betragtning til puljerne vil formodentlig eller forhåbentlig betyde, at museerne i højere grad end i dag vil indgå i forskningssamarbejder med universiteterne. Det bør fremadrettet medføre langt mere synergi mellem museer og universiteter og måske endda opbygning af decentrale forskningsstrukturer.

På forvaltningsområdet  vil der også være mulighed for at styrke den decentrale struktur. Nye større professionelle arkæologiske enheder vil dels kunne sikre en ensartet forvaltning og dels kunne udforme kvalificerede regionale strategier, som tilsammen bør medføre et større decentralt forvaltningsansvar.

Der findes i dag 42 museer med arkæologisk ansvar i Danmark. En meget stor del af disse arbejder i øjeblikket for at fastholde deres arkæologiske identitet enten ved at fusionere eller ved at indgå formaliserede samarbejder. Museerne gør det, fordi de ved dette ser mulighed for bedre forvaltning og kvalitet og en klar styrkelse af forskningen.

Det er opløftende, at se hvordan kreativiteten samtidig blomstrer og at museerne ikke kun har arkæologi på hjernen, men i processen også tænker på resten af deres kulturarv og hvordan der sikres den bedst mulige varetagelse af de fem museumssøjler og ikke mindst opgaven med nyere tids historie, som i øvrigt står svagt i udredningen.

Museumsudredningen er et kompromis mellem mange af de holdninger og meninger, som selvfølgelig findes inden for, uden for og om museumsverdenen. Den understøtter, eller viderefører om man vil, den strukturudvikling som allerede er i gang. Der er dybest set tale om rettidig omhu på baggrund af de betingelser og krav som omverdenen i en ikke så fjern fremtid vil stille til museerne og et velmenende forsøg på at sætte skub i den igangværende udvikling af  et professionelt museumsvæsen præget af kvalitet og ikke mindst div

Så er det nu vi skal vise hvad vi dur til. Museerne Vordingborg står overfor adskillige nye spændende opgaver og muligheder i den kommende 4-årige planperiode, som meget gerne skal ændre museet fra at være et lokalt museum til at blive et museum med internationalt og nationalt udblik, et regionalt ansvar og med lokal fokus på identitet og kulturarv som ressource.

Danmarks Borgcenter og den tilknyttede forskning medfører, som navnet kraftigt antyder, at der her arbejdes i en national sammenhæng. Men det er også målet, at museet i hele sit virke arbejder i en national sammenhæng når det gælder forskning og indsamling. Forskningen ved museet skal fremadrettet ske ud fra et alment forskningsbegreb og international standarder og indsamlingen gennem koordinering, prioritering og international orientering.

Museet har i dag et regionalt ansvar for de fredede fortidsminder og det arkæologiske ansvar i et stort geografisk område dækkende Sydsjælland og Møn. Museets arkæologiske forvaltning er i den seneste årrække blevet professionaliseret med henblik på at yde en personuafhængig, fejlfri, effektiv og ensartet sagsbehandling og der er løbende investeret i ressourcer til dette, bl.a. gennem en digital udvikling af opmåling, registrering og afrapportering. Museerne Vordingborg vil i planperioden fokusere på at udvikle en regional bæredygtig arkæologisk enhed med et solidt fagligt fundament. Målet er at sikre en forsat professionel udvikling af kvalitet i museets forvaltning og varetagelse af museumsloven og ikke mindst, at denne ikke påvirkes af marginale ændringer i driftsgrundlag og opgaveportefølje. Dette skal medføre at museet i langt højere grad end hidtil kan give en kvalificeret rådgivning til kommuner, bygherre og andre interessenter. Der vil når ambitionen gennemføres samtidig opnås en tilpas kritisk masse som medfører, at museet kan leve op til målet om, at det på forskningsområdet vil kunne arbejde ud fra et alment forskningsbegreb og internationale standarder.

De seneste års arbejde med den lokale kulturarv i kulturarvskommuneprojektet og det forudgående arbejde med beskrivelse af kulturarven i de 17 lokalområder samt udarbejdelsen af kulturarvatlas Møn har lært museet, at lokal identitet ofte ses i den stedlige kulturarv og at der er et stort ønske om at tænke den ind som en ressource i den lokale udvikling. Museet vil arbejde ud fra en selvforståelse om, at det er til for alle og stræber efter at være en efterspurgt troværdig institution, der skaber værdi og udvikling i lokalsamfundet. Museet vil på den baggrund i de kommende fire år i højere grad engagere sig for at formidle og udvikle kulturarven som identitets- og vækstressource i dialog og samarbejde med ”alle”, heriblandt kommune, ejere, institutioner, foreninger og borgere.

Om fire år ser verdensbilledet for Museerne Vordingborg helt sikkert anderledes ud end i dag. Vi vil i den kommende periode arbejde benhårdt på at nå de skitserede mål. Resultatet skal gerne blive, at Museerne Vordingborg er udviklet til et bæredygtigt og professionelt museum, kendetegnet ved kvalitet og troværdighed, engagement og originalitet.

Om mig

Født 1961 i Grenå

Ansættelser

Direktør Vordingborg Borg Fond 2011-

Museumschef Museerne Vordingborg 2003-

Museumsinspektør Sydsjællands museum 1992-2003

Arkæolog Hørsholm Egns Museum 1991-1992

Uddannelse

Mag. Art Forhistorisk Arkæologi, Københavns Universitet  1991

Erfaring/projekter

Referencegruppen for Museumsudredning 2010-2011

Næstformand i Det Arkæologiske Råd  2004-2010

Medlem af Det Arkæologiske Råd 2000-2010

Projektleder Danmarks Borgcenter  2006-2011

Projektleder Kulturluppe Interreg IIIA  2006-2008

Styregruppen, Fehmern Bælt, Interreg IIIA 2003-2005

Projektleder: Senpalæolitikum i Sydsjælland  2000-2004

Projektleder: Mesolitikum i Sydsjælland 1993-2000

Udgravninger og rekognoseringer Grønland  1986-1993

Vedbækprojektet  1982-1990

Bestyrelser o.lign

Medlem af styregruppen for områdefornyelse i Køng

Medlem af bestyrelsen for Vordingborg Turistforening

Medlem i repræsentantskabet for Vordingborg Erhverv og Udviklingsråd

Medlem i bestyrelsen for Rødeled

Medlem i bestyrelsen for den Gule Stald

Medlem af styregruppen for RUCMUS

Igangværende forskning

2011-2014 Lundby Mose.

Elgjagt i ældre stenalder. Jagt, kronologi og fauna for 11.000 år siden.

Overgangen fra senpalæolitikum til mesolitikum (rensdyrjæger til skovjæger) er dårligt belyst i det arkæologiske materiale. Der eksisterer i dag et hiat på flere hundrede år hvor forskningen endnu ikke har kunnet belyse den kultur som eksisterede. Lundby Mose fundet er i den sammenhæng enestående idet det kan dateres inden for hiaten. Lundby Mose fundet bearbejdes og anvendes til belysning af kultur og specielt jagt og fauna i ældre stenalder i Sydsjælland og Nordeuropa. Den europæiske forbindelse anskues gennem inddragelse af paralleller og dateringer. Jagten belyses også gennem etnografisk materiale. Der udgives en monografi med resultaterne i 2014, delresultater publiceres i anerkendte internationale serier.

Publikationer og artikler

2006  Keld Møller Hansen og Kristoffer Buck Pedersen. Across the Western Baltic. Sydsjællands Museum 2006.

2006  Keld Møller Hansen og Kristoffer Buck Pedersen. With or without bones – Late Palaeolithic Hunters in South Zealand. Across the Western Baltic. Sydsjællands Museum 2006.

2005  Keld Møller Hansen. Sepp Piontek og Morten Olsen – das formidable Duo. Nicht nur Sauerkraut unf Smørrebrød.Deutschland und Dänemark im 19. Und 20. Jahrhundert. Austellungen zur Archaeologie in Lübeck 8, Lübeck 2005.

2005  Keld Møller Hansen. Broskovvejen, Præstø Fjord guiden 2005.

2004  Keld Møller Hansen. Filling the Gap: Early Preboreal Maglemose Elk Deposits at Lundby, Sjælland, Dk. Greifswald 2004

2004  Keld Møller Hansen. Håndværk og handel. Venner og Fjender – Dagligliv ved Østersøen 700-1200. Austellung zur Archäologie in Lübeck 7, Lübeck 2004

2003  Keld Møller Hansen. Preboreal Elkhunting in Denmark. Mysterious Bog People 2003

2003  Keld Møller Hansen. Preboreal Elk bones from Lundby Mose. Mesolithic on the Move. Ed by Lars Larsson. Oxford Books 2003.

2002  Keld Møller Hansen. Slagteplads, Skalk 2, 2002

2001  Keld Møller Hansen. Kongemose og Ertebøllekultur på Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster. Danmarks Jægerstenalder – Status og perspektiver. Hørsholm Egns Museum 2001.

2001  Ole Lass Jensen, Søren Sørensen og Keld Møller Hansen. Danmarks Jægerstenalder – Status og perspektiver. Hørsholm Egns Museum 2001.

2001  Keld Møller Hansen. Næs – En vikingetidsbebyggelse med hørproduktion. Almanaken 2001. Københavns Universitet.

1999  Keld Møller Hansen, Dorthe Veien Christiansen og Henrik Høier. Næs. Et nyt aspekt af vikingetidens erhverv. Kulturhistoriske Studier 1999, Sydsjællands Museum.

1999  Ole Lass Jensen og Keld Møller Hansen. Barnegraven fra Nivågård. Hørsholm Egns Museums Årbog 1998. Hørsholm Egns Museum 1999.

1997  Keld Møller Hansen og Dorthe Veien Christiansen. Nymarksgård – Huse fra bondestenalderen og jordovne i hundredvis, Kulturhistoriske Studier 1997, Sydsjællands Museum

1997  Dorthe Veien Christiansen og Keld Møller Hansen. Sandagergård – En jernalderbebyggelse ved Stege Nor på Møn, Kulturhistoriske Studier 1997, Sydsjællands Museum

1996  Keld Møller Hansen. Jættestuetomt ved Stensved – Megalitgrave i Sydsjælland, Kulturhistoriske Studier 1996, Sydsjællands Museum

1996  Keld Møller Hansen. Enkeltgård og landsby fra jernalderen – De arkæologiske undersøgelser. Kulturhistoriske Studier 1996, Sydsjællands Museum

1996  Keld Møller Hansen. Fra jæger til bonde, de arkæologiske vidnesbyrd. Under Storstrøms Himmel. Kulturlandskabet i Storstrøms Amt. Museumsrådet 1996..

1995  Keld Møller Hansen. Maglemosepladsen Lundby II – Ny undersøgelse, Kulturhistoriske Studier 1995, Sydsjællands Museum

1995  Keld Møller Hansen. Østergård, en enkeltgård fra det 4.-5. Århundrede e.kr. Status over jernalderbosættelsen på Stevns og Sydsjælland. Kulturhistoriske Studier 1995, Sydsjællands Museum

1994  Keld Møller Hansen. Forbindelse til fortiden. Fra fortid til fremtid med KONTEK. Elkraft AmbA og Rigsantikvarens arkæologiske sekretariat 1996.

1994 Keld Møller Hansen. Jernalderhuse på Stevns og i Sydsjælland. Præstø Amts Historiske Samfund 1994.

1992  Keld Møller Hansen. Nivå-fjorden. En stenalderboplads i Nordøstsjælland. Hørsholm Egns Museum Årbog 1992.

1991  Keld Møller Hansen og Jens Fog Jensen. Orpissooq – en sommerfangstplads fra Saqqaq-kulturen. Tidskrift for Grønland 1991.

Anbefalinger for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner er en del af gennemførelsen af Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet og Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Anbefalingerne skal styrke bestyrelser og direktioner i forhold til at løfte de ledelsesmæssige opgaver og det ansvar, loven og bekendtgørelsen pålægger dem, og understøtte, at tilskudsmodtagere løser offentligt finansierede opgaver professionelt, kompetent og effektivt.

God ledelse kan kun ses som et første positiv delresultat af den igangværende museumsudredning.

http://www.kulturarv.dk/presse-nyt/nyhed/artikel/god-ledelse-i-selvejende-kulturinstitutioner/