I disse EU tider, er det vel (eller bør være) en forældet fordom, at franskmænd er et uforståeligt folkefærd for os danskere, eller hvad? Cirka 200 km sydøst for Paris, på lokaliteten Forêt et Etang de Guédelon mellem slottene Saint Fargeau og Ratilly, lever vores fordomme nemlig lykkeligt videre. Her udleves en del af middelalderens liv omkring en byggeplads, som den kunne have set ud i starten af 1200-tallets Frankrig, og det er da en mærkelig anakronisme i det 21. århundrede.
Baggrund og historisk indramning
Det var opdagelsen af resterne af en 1200-tals borg, som indgik i det yngre slot Saint Fargeau, ejet af Michel Guyot, der førte til ønsket om at opføre Guedelon ved hjælp af middelalderteknikker for bedre at kunne forstå og lære af jobbet som byggearbejder i 1200-tallet. Dermed var projektet født. I 1997 gik man igang med at rydde et stykke skov og planerede, så der var klart til det storstilede og langsigtede byggeprojekt. Det har foreløbig været i gang i 14 år og man forventer først at være færdig om 11-12 år. For at etablere den helt rette stemning besluttede man at fastsætte startåret til 1229 og er således nu nået til år 1242. Årstallet fastholder projektet i at være så loyale overfor historien, materialer, redskaber, beklædning som det er projektet muligt.
Philip August dikterer
Man skal ikke lede længe for at finde en middelalderborg at lade sig inspirere af i Frankrig, men i Guedelon har man ladet den franske konge Philip August´s (1180-1223) arkitektoniske retningslinjer for borgbyggeri i 11- og 1200-tallet dominere udseendet på borgen. Borgbyggeriet er, for kort at referere til den opdigtede historiske kontekst i Guedelon, bestilt af en lavt rangerende adelsmand, Guilbert. Han er selv en vassal til herremanden af Ratilly, som er vassal til herremanden af Perreusse, som er vassal til Baronen af Toucy…og så er scenen vist sat og vi har alle roller på plads i det franske feudalhelvede! Guilbert har altså allernådigst fået lov at opføre en borg, der grundet hans begrænsede økonomi, kun bliver et lille forsvarsværk, der på en skala overhovedet ikke kan måle sig med de samtidige franske kongeborge, som Louvre eller Brie-Comte-Robert in Seine-et-Marne, hverken i størrelse eller kunnen.
Philip August kan vi i øvrigt relatere til i Danmark, da Knud d. 4., kaldet den Sjette, (1182-1202) i 1193 bortgifter sin søster Ingeborg, datter af Valdemar den Store, til Philip August, på baggrund af noget, vi må formode, har været et politisk alliancespil. Det går rigtig skidt for Ingeborg, da hun dagen efter brylluppet forkastes af Philip August, som sender hende i klostret Etampés udenfor Paris. Her må hun udstå 15 års fangenskab under kummerlige forhold, og vi der i dag beskæftiger os med emnet, undrer os over, hvad i alverden der skete den bryllupsnat, siden den stakkels Ingeborg skulle lide så grum en skæbne.
Bygningen, byggepladsen og les bâtisseurs
Borgens udseende består af en polygonal grundplan, høje murede ringmure, en tør voldgrav, runde flankeringstårne med skydeskår på hver etage. Et af hjørnetårnene er højere og større i omfang end de andre og skal fungere som donjon dvs. et beboelsestårn for borgherren. Hovedporten til borgen beskyttes af to identiske tårne. Fordelen i Guedelon er, at alle byggematerialer er lige ved hånden. (“Forêt et Etang de Guédelon oversættes med “Guedelon skov og sø”.) 
Stenene brydes ved borgens fod, vand til mørtel hentes ved den nærliggende sø (dog brændes kalken til mørtelen et andet sted) og træ til trækonstruktioner, ikke mindst byggestilladser, omgiver pladsen, der befinder sig i en mindre skov. Man har etableret en smedje, et tømrerværksted, et rebslageri, en teglovn og -lade (leret graves i nærheden) og et par huse, der er med til at skabe lidt dagligdags liv rundt om selve byggepladsen. Alle der arbejder på byggepladsen betegnes “bâtisseurs” (byggearbejdere), men er ikke lønnede ansatte, derimod betaler de hver 4 € hver dag for at deltage, hvad der gør deres indsats og engagement ret usædvanligt. 
Oplevelsesværdi og ægthed
En del af ideen bag projektet var også at skabe mere omsætning og tiltrække turister til området, som ligger i udkanten af Burgund. Det, må man sige, er lykkedes med et årligt besøgstal på 300.000 gæster, hvoraf de 60-80.000 er skolebørn, som indgår som “daglejere” for byggearbejdsmændene og får en læringsoplevelse ud af at arbejde på middelalderens præmisser. For den almene besøgende er hovedoplevelsen at fornemme stemningen på og omkring byggepladsen og se borgen tage form. Lydbilledet er i sig selv spændende: kløveværktøj mod de rå og utildannede sten, smedens hamren på ambolten, arbejdshesten der pruster, og byggearbejdsmænd, der stønner over det slidsomme arbejde, når ikke de udveksler morsomheder og dermed får udfordringerne til at glide lidt lettere.
Tror vi på det? Kunne dette være et billede på en byggearbejdsplads i 1200-tallets Frankrig? Ingen tvivl om, at meget kunne gøres bedre i et forsøg på at “rense” pladsen for moderne elementer, men arbejdstilsynets regler for byggearbejdere stiller krav om sikkerhedssko, sikkerhedsbriller, jernbolte i stilladserne, maskindrejede reb og net omkring trædemøllen, når den hænger og svæver i flere meters højde osv. Man kan hurtigt pille projektet fra hinanden, hvis man kommer med reenacterbrillerne på. Derfor kan man også vælge at synes, at det er fedt, at de fastholder missionen og projektet, som, om de vil det eller ej, bør betragtes som et oplevelsescenter, et fransk middelaldercenter, hvor en flok dedikerede mennesker som taknemmelige doozere i Fraggleland knokler på i et adstadigt tempo – et tempo, der giver tid til refleksion. Måske er refleksionen i virkeligheden det vigtigste vi skal lære af Projekt Guedelon, a castle in the making.
|
|
Historiker Rikke Agnete Olsen, som er forfatter til adskillige bøger med middelalderen og borge som centrum, bl.a. den udsolgte Borge i Danmark, har netop begået et nyt digert værk om vores borge. Bogen hedder slet og ret Danske Middelalderborge, er på 298 sider og rigt illustreret med farvefotos af fotografen Janne Klerk.
