V for Valdemar…. Stem her på din favorit her

Vordingborg Bank lancerer attraktiv BorgKonto

I samarbejde med Danmarks Borgcenter åbner Vordingborg Bank for en ny kontoform, som giver høje renter og fri adgang til Danmarks Borgcenter og Gåsetårnet samt Empiregården, Museumsgården og Køng Museum.

Vordingborg Bank har valgt at engagere sig aktivt i skabelsen af det nye Borgcenter i Vordingborg. Ideen er at skabe en ny attraktion og et forskningscenter i forbindelse med Slotsruinen og Gåsetårnet i Vordingborg. Centret skal give borgen sin retmæssige plads i Danmarkshistorien. Ved hjælp af illusioner, tableauer, stemninger og følelser – skal der udvikles et såkaldt histoarium, der gør Borgcentret til en europæisk attraktion, og et internationalt forskningscenter. Banken har givet tilsagn om et sponsorat, som er afhængigt af besøgstallet, desuden bidrages til en del af markedsføringsomkostningerne og endelig er bankdirektør Ole Kühnel involveret som bestyrelsesmedlem.

I Vordingborg Bank er vi ikke i tvivl om, at Danmarks Borgcenter virkelig vil være med til at sætte Vordingborg på landkortet i årene fremover, siger Ole Kühnel. Der er så mange visionære elementer i det, som peger i retning af, a

t både museumsverdenen, turisterhvervet og detailhandelen vil kunne få stort udbytte af projektet. Den proces vil vi gerne bidrage til. Som et supplement til vores øvrige engagement i centret, har vi derfor valgt at lancere en særlig BorgKonto, som udover nogle rigtigt gode rente

satser også giver fri adgang til Danmarks Borgcenter og Gåsetårnet samt Empiregården, Museumsgården og Køng Museum. Som en lille sidegevinst, kan man så oven i købet glæde sig over, at man med en BorgKonto, er med til at støtte centrets fortsatte udvikling.

BorgKontoen kan man foreløbig kun oprette og indskyde på fra mandag den 22. august til den 12. september 2011, men det er da tanken, at vi med jævne mellemrum vil åbne for kontoen og invitere nye interessenter ind i folden, siger Ole Kühnel.

For at kunne oprette en BorgKonto, skal man sætte minimum kr. 50.000,- ind på kontoen, til gengæld er der ikke noget maksimum for indskud. Saldoen er bundet i enten 12 måneder til en fast rente på 2,50% p.a. eller i 24 måneder til en fast rente på 3,25%.

I forbindelse med kontoens oprettelse udleveres et særligt BorgKonto-kort, som også gælder som frikort til Borgcentret i hele kontoens løbetid.

Med dette tiltag håber vi at kunne bidrage til, at mange flere vil få interesse i at følge Borgcentrets forandring frem i mod det endelige mål, slutter Ole Kühnel.

Vordingborg Slot med Gåsetårnet er en af Danmarks største ruiner. Siden 1992 har der været udført årlige vedligeholdelsesarbejder på ruinen. Arbejdet er i år startet med fastlægning af løse munkesten og sikring af udskredne fundamentssten på den østre ringmur ved Gåsetårnet.

Vordingborg Slotsruin kræver løbende vedligeholdelse, hvis små skader ikke skal udvikle sig til store skader. Sker det, vil det være meget dyrt eller ligefrem umuligt at reparere. Slottet bliver i år restaureret for 600.000 kr., som kommer fra Kulturarvsstyrelsen.
Arbejdet, som begyndte den 23. maj, forventes afsluttet i september måned.
Selv om slottet er ved at blive restaureret, er der stadig fri adgang til ruinanlægget.

Jyske Lov
Vordingborg Slot har været en af Danmarks største kongeborge. Borgen er grundlagt af Valdemar den Store omkring år 1160. I de følgende århundreder er borgen løbende udbygget. De største byggearbejder fandt sted under Valdemar Atterdag (1340 – 1375), som bl.a. opførte den mægtige 800 meter lange ringmur med tårne, deriblandt Gåsetårnet, som er bevaret i fuld højde. Vordingborg havde sin storhedstid under Valdemarerne, det var udgangspunkt for Ledingsflåden, og det var her Valdemar Sejr stadfæstede Jyske Lov i 1241.

Svenskekrigene
Herefter går det gradvist tilbage for borgen og efter Svenskekrigene i midten af 1600-tallet, rives bygningerne ned. Borgen oplever en kort opblomstring i 1670’erne, da Prins Jørgens palæ blev opført på borgpladsen. Af dette står i dag kun vestfløjens mandskabsbygning tilbage.
På selve borgbanken ligger Museerne Vordingborg med Danmarks Borgcenter. På museet fortælles historien om borgen og byen, og det er muligt at komme op i Gåsetårnet.

Gåsetårnet og Danmarks Borgcenter kan mod entré besøges i tidsrummet mellem kl. 10 og 16, mandag lukket.

Kilde: Kulturarv.dk

Der er i denne tid en masse snak – måske mest i kulturhistoriske kredse – om hvordan man kan og bør sætte kulturarven i spil. Turister og borgere efterlyser en højere grad af tilgængelig samt en bedre og mere up to date måde at iscenesætte kulturarven på. Traditionen i Danmark byder ikke på store udskejelser i den retning. I Danmark bevarer og vedligeholder vi. Vi bygger ikke det ødelagte op igen og genskaber ikke. Det har vi vedtaget. Enkeltstående eksemler med restaurering af f.eks gravhøje (Klekkendehøj på Møn) eller det i særklasse vellykkede Koldinghus, har vist sig at være en kæmpesuccesser. Op mod 8000 mennesker besøgte kravlede gennem den våde, smattede og mørke gang til gravkammeret på Vestmøn i 2010 – til sammenligning ved vi at det kun er de færreste kulturhistoriske museer i provinsen der formår at trække et tilsvarende antal gæster. Det er tankevækkende at denne forholdvis overkommelige “øvelse” tilfører det gamle monument så meget opmærksomhed.

Fælles for de to ovennævnte eksempler er; at der er tilført noget noget nyt ‘monumentalt’ til monumenterne. Det er det der gør forskellen og det er her oplevelse kommer ind i billedet. Det er ikke bare en restaurering – taget er ikke bare blevet lappet. Arkitekterne i Kolding har tilført elementer til Koldinghus der aldrig har været der før. Men de har øget monumentets værdi betragteligt både nationalt og lokalt med lige dele bevaring, funktion og ‘nyæstetik’.

Kulturarven er sat i spil. Den er faktisk en dynamo. Kommunerne, turistorganisationerne og regionerne taler om det. Der er hundredevis af projekter i Danmark med formål at styrke de såkaldte ‘Kulturelle fyrtårne’. Vikingetogtkalas, middelalderdage, munkeruter fra Mecklenburg-Vorpommern til Ringsted skal lokke turister til og skabe lokal identitet. Der bliver lavet myriader af fælles-markedsføringsprojekter og foldere bliver trykt i millionvis. Der er dog en tendens til at man glemmer at udkvikle selve produktet. Indpakningen bliver bedre, men produktet opdateres ikke i samme grad. Det handler om det i tiden meget fortærskede ord, oplevelse. Ikke forskning, ikke forvaltning, end ikke formidling – men oplevelse, som noget overraskende, spektakulært og særegent. Noget der er universelt vedkommende. Attraktionerne er faktisk kun fælles om at jage de samme meget mobile gæster og stjæle gode ideer fra hinanden. Markedsføring, nye apps og projektrytteri med EU-penge gør det ikke alene. Der skal produktudvikling til hvis kampen om opmærksomheden skal vindes.

Bekymringen/Spørgsmålet er så; ødelægger vi noget? Et argument fra kulturarvsbranchen er; at forfaldet og tidens tand også er en del af historien. Det er dog nok de færreste der er i tvivl om (måske med undtagelse af amerikanske turister) at de danske fortidsminder rent faktisk er fra fortiden. Der hersker næppe nogen tvivl i Kolding eller på Møn om hvorvidt vi har med autentisk kulturarv at gøre? Det nye værdi er at vi rent faktisk kan bruge kulturarven til til noget. Men det kræver mod at bryde med det vi har lært.

Måske ikke oplagt som eksempel til ovenstående tekst. Men et rigtigt godt eksempel på hvordan man an fortælle historien på mange måder.

Med sine 800 små figurer af den berømte teolog og reformator Martin Luther i dennes hjemby Wittenberg i Tyskland satte kunstneren, Ottmar Hörl en heftig og farverig debat i gang, om hvordan man skal huske Luther i eftertiden, og hvor stor en mand reformatoren egentlig var. Udstillingen af de 800 Luther-figuerer er ment som en optakt til det store Reformationsjubilæum 2017, hvor man mindes, at Luther for 500 år siden hængte de 95 teser imod Den Katolske Kirke op på Slotskirkens port, hvilket indvarslede den protestantiske reformation. Ifølge kunstneren, refererer minifigurerne til mennesket Luther, som var en mand i øjenhøjde. “Luther er en person, der hellere ville gøre sig lille end stor”, siger Hörl, som er formand for Kunstakademiet i Nürnberg. Med installationen “Hier stehe ich” (Her står jeg) ønsker Hörl at fremstille en jordnær og håndgribelig Luther. Hörl kritiserer de store monumenter af Luther, da de strider imod reformatorens personlighed

“Kassetænkning er jo for så vidt ok da vi – KUAS, Naturstyrelsen, Visit Denmark, Regioner og kommuner – er sat i verden af forskellige årsager og har forskellige formål. Men før man finder en fælles tværfaglig platform, hvor man kan arbejde sammen om at formidle vores kulturarv for turisterne lykkes det ikke! Der samarbejde på tværs af faglighed og brancher til før vi forstår at formidle vores kulturhistorie”, det skriver Gunhild Øeby Nielsen på Mandag Morgens hjemmeside.

Mandag Morgen morgen skriver d. 28.2.11 at Danmark er afkoblet fra globalt boom i kulturturisme - Kultur udgør blot 4 pct. af det danske turismeforbrug - Vikingearven, H.C. Andersen og dansk gastronomi giver ­muligheder for at skabe nye stærke destinationer. Læs hele artiklen her: www.mm.dk/turismen-forspilder-mulighederne-i-dansk-kulturarv#comments

Så er Museerne Vordingborg i luften med nye hjemmesider over hele linjen. I skrivende stund pågår stadig tilrettelser og udvikling. Siderne kan opdateres direkte fra de iPhones som alle medarbejdere er udstyret med. Det giver stor fleksibilitet i hverdagen.

Strukturen
Indholdet på siderne generes af medarbejderne vi blogs. Der er retningslinier og formater der skal overholdes, men ellers er ordet frit. Som det fremgår af nærværende side er den meget dynamisk. Indholdet skifter næsten dagligt og alle ofte  oversete afkroge af museerne virke får mulighed for at komme helt frem i forreste række. Det er tydeligt at det betyder noget for motivationen og skriveriet. Kommunikationafd. er overordnet redaktør – men i realiteten er der ikke det store behov for løftede pegefingre.

Processen
Til forskel fra tidligere webprojekter har vi denne gang valgt at have en en knapt så stringent køreplan. Konceptet var ikke defineret 100% inden vi gik i gang med programmeringen. Der har selvfølgelig været retningslinier og must haves – men resultatet har på ingen måde været givet på forhånd. Siderne har gennemgået flere udviklingsstadier i live versioner. Det har resulteret i en masse feedback/frustrationer fra kolleger og webgæster undervejs – men kan man (organisationen) rumme det, er det slet ikke helt tosset at gøre det sådan.

CMS-tiden er ovre
Som så mange andre er vi er gået helt bort fra den klassiske CMS-idé med meget faste strukturer og økonomiske overvejelser til følge. De nye sider laves i WordPress der praktisk talt er gratis. Det betyder også at den løbende eksperimenteren med form og funktion ikke er så kostbar – det giver frirum til at prøve ting af. Beslutninger kan gøres om i en håndevending så længe man har adgang til rette kompetencer i organisationen.

Sociale medier og andet gøgl
Indtil videre har vi ikke været så forhippet på at være med. Det er vi stadig ikke. Andre projekter er blevet prioriteret. Som tiden er gået og twitter-feberen har fundet et leje på 37 grader hopper vi nu også med her. De nye sider gør det meget enkelt at pushe indhold ud på de diverse netværk helt automatisk.

Afrapportering
I et bagvedliggende lag findes museernes årsplan. I takt med at medarbejdere skriver indlæg til hjemmesiderne afrapporteres der direkte til denne. Det betyder kort sagt, at status og resultater på igangværende projekter arkiveres i samme øjeblik der publiceres. Det har flere fordele: Årsrapporterne bliver mere læsevenlige og mindre detaljer (dem der oftest tager langt tid) kommer også med. Det giver både ledelsen og omverdenen et langt bedre indblik i den reele arbejdsbyrde og medarbejderens meritter bliver synlig i organisationen.

Vi deler gerne
Sidder I med lignende udfordringer hjælper vi gerne. Vil du høre mere så ring til Kommunikations- og formidlingschef Anders Kaas-Sørensen på 22 85 24 48 eller mail på as@museerne.dk

Nye sider her:
www.danmarksborgcenter.dk
www.museerne.dk
www.empiregården.dk

Ved Vikingeskibssætningen i Bække har Entrepenør Jacob Bovin og Arkæolog Henrik Høyer (Begge KUAS) været igang med at ‘genskabe’ en skibssætning fra vikingetid. Ideen som forklares bedst ved at kigge på billederne blev vel modtaget af kommunen, museet, ejeren og diverse folk fra KUAS. Stensilhuetterne har samme højde som de oprindelige sten, så man kan få et visuelt indtryk af skibssætningen og se at det er et skib. Det bliver spændende at høre reaktionerne fra andre arkæologer – der skal sikkert nok være nogen som mener at det er gået for vidt. I begyndelsen af den kommende uge skal de rigtige silhuetter sættes op.

Fredag den 13. er en dag, der i mange kulturers overtro forbindes med uheld. Det var fredag den 13. oktober 1307, at utallige tempelherrer (riddere af den gejstlige Tempelherreorden) blev fanget, tortureret, brændt på bålet og skatte beslaglagt efter ordre fra Kong Philip IV af Frankrig, derfor blev dagen efterfølgende betragtet som en uheldig dag. Læs mere om fredag d. 13 på Dansk Folkeminde Samling.

Tempelherre Ordenen. (Arme riddere af Kristus og Salomon templet.)
Grundlagt ca. år 1118-1119 af otte riddere med Hugues af Payens som første stormester. Ordenen blev dannet som en milts med formål at beskytte pilgrimme, på vejene i det Hellige Land.
Tempelherre Ordenen fik af Abbed Bernard af Clairvaux skrevet cistercienser klosterløfter, og opnåede anerkendelse som den første gejstlig militærorden, ved kirkeforsamling i Troyes i Frankrig i år 1128, og igen af Pave Honorius II året efter.

Udover at udvikle sig som en betydningsfuld militær magt, så udviklede Tempelherre Ordenen sig også som en betydelig økonomisk magt. Ordenen indførte nye økonomiske tiltag, blandt andet et internationalt banksystem, som gør at Tempelherre Ordenen bliver ekstremt rige, i forhold til datidens konger, herremænd og endog andre kristne klosterordener. Mange verdslige som gejstlige kom i stor gæld til ordenen, der som de eneste kristne måtte udlåne penge med rente. Specielt efter det Hellige Land er gået tabt, udvikler Tempelherre Ordenen sig som en pengemaskine, der bl.a. optager handel med den tidligere arvefjende, muslimerne som nu sad på det Hellige Land, dette til paver og andre kristne klosterordeners store forfærdelse.

Nissepave anno nutid

Tempelherre Ordenens sidste stormester Jacques de Molay, nægter i slutningens af ordenens historie, at følge Pave Clement V ide, om at sammenlægge tempelherre med johanniter og teutonerne, og med den franske Kong Philip IV i spidsen for et nyt korstog. Dette skal ses i lyset af, at paven skylde den franske konge store summer af penge, og at den franske konge ligeså var i stor gæld, men til Tempelherre Ordenen. Tempelherre stormesteren blev kaldt til paven i Frankrig, for at drøfte emnerne, men i året 1307 bliver stormesteren og tempelherre verden over arresteret, der de af den franske Kong Philip IV og Pave Clement V beskyldes for kætteri. Paven opløser ordenen fuldstændig i år 1312, to år efter blev den sidste stormester Jacques de Molay, brandt på bålet.

/Al tekst lånt fra wikipedia og korsfarerne.dk

Den har været lang tid undervejs, men til gengæld er det blevet godt! Rasmus Koch Studio har haft både Borgcenter og Museerne Vordingborg under kærlig observation siden ultimo 2009. Det har resulteret i en veldokumenteret designmanual. Det lidt atypiske logo, som består af tre elemnter symboliserer borgcentrets omdrejningspunkt; Borge, konger og magt. Gåseikonet er måske ikke helt så ligetil som de andre to, men nu er vi jo i Vordingborg og vi synes ikke det var en mulighed IKKE at have gåsen med. Så kan man jo selv bedømme hvad den oppustede og skræppende gås egentlig symboliserer?! En ny sæson (2011) er for alvor begyndt og grafikken er nu ved at gøre sit indtog i den eksterne kommunikation og forvaltningen!

Vordingborg, Guldborgsund og Lollands kommuner lancerer 16. maj en helt ny app. App’en er tiltænkt turister og borgere i de pågældende kommuner. Applikationen som kommer til at fungere på alle typer smartphones, er konceptueret af FUK. App’en trækker oplysninger direkte fra bl.a guidedanmark og publicere derefter direkte. Der er taget højde for lokale tilpasninger på bl.a billedsiden.

FUK (Borgcentrets kommunikationsafd.) har lavet kampagnen som kommer til at følge app’en ud til slutbrugerne. Kampagnen er tilrettelagt i VisitDenmark-design og konstrueret således at alle kommende ‘klienter’ kan anvende alle elementer af både design og sprogbrug. Kampagnen er engelsksproget.