Borgterrænet består landskabeligt af et forholdsvis fladt græsklædt plateau, fremover benævnt ”Højsletten”, hvorpå Gåsetårnet står. Borgterrænets højeste punkt er 19 meter over havet (m.o.h). herfra falder terrænet svagt til højder på ca. 15 m.o.h., hvor Højsletten afgrænses af stærkt skrånende græsklædte flader, som i den nordlige del er skråninger ned til Slotstorvet og til vandfyldte voldgrave langs Algade samt en mindre voldgravsrest langs Færgegårdsvej. I den øvrige del af området munder skråningerne ud i mere flade arealer, som tilbage i den tidlige middelalder har været vandfyldte, delvis som følge af at kystlinien den gang gik inde omkring ringmuren langs dele af borgen. I den sydøstlige del af lokalplanområdet er dette lavtliggende areal blevet bebygget med 4 beboelsesejendomme i ca. 1880.
Det vestlige lave areal kaldes i daglig tale Dyreengen, og er hjemsted for en bestand af hjorte og påfugle. På engen er et foderhus opført i 1954. Koterne i de lave arealer varierer fra Dyreengen med de laveste koter på omkring 1 m.o.h. til de lave områder langs Glambæksvej med koter på 3-4 m.o.h.
Ruinterrænet fremtræder som en åben græsflade, beplantet med store solitære træer, der skaber perspektiv og rumlige indramninger. Løvspring og løvfald markerer årstidernes skiften, og træernes mægtige stammer vidner om tidens gang. De bidrager til at give den besøgende en umiddelbar forståelse af stedets historie.
Beplantningen rummer også spor af tidligere tiders brug af området – frugttræerne på arealet mellem museet og ruinens østmur er spor efter en køkken- og frugthave, kaldet Saras Have, som lå på dele af ruinterrænet sidst i 1800- tallet.
BYGNINGER, ANLÆG OG FUNKTIONER
Gåsetårnet er den eneste fuldt bevarede bygning fra Valdemar Atterdags Vordingborg. Tårnet var det største af borgens 9 hovedtårne. Gåsetårnets mure er 26 meter høje. Med spir og gås når tårnet en højde på i alt 36 meter.
Borgterrænet rummer umiddelbart syd for Slotstorvet en Historisk Botanisk Have bestående af urtebede formgivet med inspiration i renæssancehaven.
Øst for Historiske Botanisk Have har museet til huse i to bygninger fra henholdsvis 17-tallet og 1960. Bygningerne er ikke fredede. Den ældste bygning er udført i bindingsværk og er tilbygget i begge ender, bygningen er kraftigt omdannet i forhold til den oprindelige bygning. Man siger at bygningen er en mandskabslænge fra Prins Jørgens Slot, og den vurderes at være interessant på grund af dens tilknytning til den fredede borgruin. Ved nærmere eftersyn ser bygningen dog mere ud til at være fra 1800-tallet, og bygget på fundamenterne til mandskabsbygningen.
De 4 enfamiliehuse beliggende i det oprindelige voldgravsområde, med adresse på Havnegade, er karakteriseret med middel bevaringsværdi i SAVE-systemet. Bygningerne er fra ca. 1880.
Besøgende til museet og Gåsetårnet udgør i dag ca. 25.000 personer årligt. Det anslås at borgterrænet som historisk attraktion besøges af yderligere 50.000 personer årligt. Det samlede antal besøgende til borgterræn, museum og Gåsetårn løber således op i ca. 75.000 personer i alt.
Borgterrænet bruges som byens park til udflugter, løbeture, hundeluftning, kælkning og som genvej fra en bydel til en anden. I forbindelse med arrangementer som Vordingborg Festuge indtages arealet som en del af koncertpladsen og hvert andet år afholder Cantabile 2 international Waves-festival. Desuden afholder den internationale brigade med jævne mellemrum arrangementer og ”Cæcilia” kammerkoncerter, mens museet har aktiviteter i form af Borgdage, rollespil m.v.
HISTORIE
Hele området er fredet som fortidsminde, kortbilag 1. Fredningen omfatter stort set det borgareal som blev bygget i tiden fra Valdemar den store i 1160, over Valdemar Sejr’s periode frem til 1241 og til Valdemar Atterdags død i 1375. I den periode udviklede Vordingborg sig fra et lille befæstet anlæg til en mægtig borg med 9 tårne og 12 halv- tårne, bundet sammen af en 800 meter lang fæstningsmur (ringmuren) og beskyttet af voldgrave, enge og fjorde.
Borgen nedrives delvist efter Svenskekrigene i midten af 1600-tallet.
I 1671-73 blev et palæ rejst til Prins Jørgen, Frederik den III’s søn. Dette slot fik dog kun en levetid på mindre end 100 år. Borgbanken med det nye slot blev i 1750 solgt og de fleste bygninger revet ned. Dermed var Vordingborgs æra som kongeby slut.
Der har gennem tiderne været forskellige haveanlæg på Borgterrænet. Frem til slutningen af 1800-tallet var en stor del af arealet udlejet til forskellige formål. Syd for Gåsetårnet lå en stor have, kaldet Saras Have. Der eksisterer endnu en del frugttræer fra denne have.
Historisk Botanisk Have er anlagt og indviet i 1921. Den blev skabt under indtryk af den blomstrende hjemstavns- og fortidsdyrkelse efter 1. verdenskrig. Haven er tegnet af havearkitekten G. N. Brandt og dens forbillede er renæssancehaven. Formålet med haven har siden 1921 været, at samle de gamle almueplanter, der har været i kulturens, skønhedens og lægekunstens tjeneste. G. N. Brandt tegnede i samme tid en udsigtspavillon med rødt træværk placeret i den sydlige del af Højsletten med udsigt mod Nordhavnen.
Borgterrænets nuværende udseende stammer tilbage fra nogle store arkæologiske udgravninger i 1940’erne. I 1942 udarbejdede havearkitekt G.N. Brandt en plan for områdets renselse og rejsning til et nationalt mindesmærke. Disse planer blev styrende for arbejdet med Borgterrænets udvikling til den park, vi kender i dag med store græsfælleder, solitære træer og røde ruiner. Ved det såkaldte Jomfrutårn, er der anlagt en pavillon med rødmalet gelænder og bænkepladser.
