Udbud – Interaktivguide

I forbindelse med etableringen af Danmarks Borgcenter udbydes leverance af Interaktive guide, i offentligt udbud i henhold til Udbudsdirektivet nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004. 

Udbudsbekendtgørelsen er offentligtgjort på EU-tidende d.23/5-2011 under referencenummer: 2011-071278

 

 

 

 

 

 

Udbudet har følgende tidsplan:

10-6-2011 Historisk gennemgang på slotsruinen fra kl. 9-10.
Tilmelding til ln@BBFadvokater.dk senest 2 arbejdsdage før gennemgangen

14-6-2011 Senest kl. 12. den 14-6-2011 skal spørgsmål til udbudsmaterialet fremsendes skriftligt til ln@BBFadvokater.dk

20-6-2011 Svar på spørgsmål til udbudsmaterialet og evt rettelsesblade/supplementsblade og vil blive lagt på hjemmesiden www.danmarksborgcenter.dk den 20-6- 2011 senest kl. 12, og fremsendes samtidig til de virksomheder, der har anmodet om udbudsmaterialet.

04-7-2011 Frist for afgivelse af tilbud – senest kl. 12.
Kl.12:00 åbnes tilbuddene på Københavnsvej 13 B, 4760 Vordingborg.

06-7-2011 til 08-7-2011. Evt snæver dialog med de bydende, med henblik på at få uddybet og
præciseret deres tilbud

11-7-2011 Udsendelse af resultat af udbud

12-7-2011 Stand still periode fra 12-7-2011 til 22-7-2011

27-7-2011 Forventet kontraktsindgåelse
Selskaber der ønsker at afgive tilbud på den interaktive guide, kan downloade nedenfor anførte udbudsmateriale.

Masterplan

Rammerne for masterplanen til Danmarks Borgcenter opsættes i Lokalplan nr. O-17.02.01 Borgterrænet Vordingborg.

Planerne for Danmarks Borgcenter består af fire forskellige etaper. Hovedetapen er at genskabe oplevelsen af fordums tiders Kongeborg. Vordingborg kommune har påtaget sig at løse de tre andre etaper, som sikrer borgcenterets omgivelser og logistik.

Etape 0 – Parkering

Etape 1 – Domhus og nytilbygning

Etape 2 – Slotstorvet

Etape 3 – Borgen

Beskrivelse af borgterrænet

Borgterrænet består landskabeligt af et forholdsvis fladt græsklædt plateau, fremover benævnt ”Højsletten”, hvorpå Gåsetårnet står. Borgterrænets højeste punkt er 19 meter over havet (m.o.h). herfra falder terrænet svagt til højder på ca. 15 m.o.h., hvor Højsletten afgrænses af stærkt skrånende græsklædte flader, som i den nordlige del er skråninger ned til Slotstorvet og til vandfyldte voldgrave langs Algade samt en mindre voldgravsrest langs Færgegårdsvej. I den øvrige del af området munder skråningerne ud i mere flade arealer, som tilbage i den tidlige middelalder har været vandfyldte, delvis som følge af at kystlinien den gang gik inde omkring ringmuren langs dele af borgen. I den sydøstlige del af lokalplanområdet er dette lavtliggende areal blevet bebygget med 4 beboelsesejendomme i ca. 1880.

Det vestlige lave areal kaldes i daglig tale Dyreengen, og er hjemsted for en bestand af hjorte og påfugle. På engen er et foderhus opført i 1954. Koterne i de lave arealer varierer fra Dyreengen med de laveste koter på omkring 1 m.o.h. til de lave områder langs Glambæksvej med koter på 3-4 m.o.h.

Ruinterrænet fremtræder som en åben græsflade, beplantet med store solitære træer, der skaber perspektiv og rumlige indramninger. Løvspring og løvfald markerer årstidernes skiften, og træernes mægtige stammer vidner om tidens gang. De bidrager til at give den besøgende en umiddelbar forståelse af stedets historie.

Beplantningen rummer også spor af tidligere tiders brug af området – frugttræerne på arealet mellem museet og ruinens østmur er spor efter en køkken- og frugthave, kaldet Saras Have, som lå på dele af ruinterrænet sidst i 1800- tallet.

BYGNINGER, ANLÆG OG FUNKTIONER

Gåsetårnet er den eneste fuldt bevarede bygning fra Valdemar Atterdags Vordingborg. Tårnet var det største af borgens 9 hovedtårne. Gåsetårnets mure er 26 meter høje. Med spir og gås når tårnet en højde på i alt 36 meter.

Borgterrænet rummer umiddelbart syd for Slotstorvet en Historisk Botanisk Have bestående af urtebede formgivet med inspiration i renæssancehaven.

Øst for Historiske Botanisk Have har museet til huse i to bygninger fra henholdsvis 17-tallet og 1960. Bygningerne er ikke fredede. Den ældste bygning er udført i bindingsværk og er tilbygget i begge ender, bygningen er kraftigt omdannet i forhold til den oprindelige bygning. Man siger at bygningen er en mandskabslænge fra Prins Jørgens Slot, og den vurderes at være interessant på grund af dens tilknytning til den fredede borgruin. Ved nærmere eftersyn ser bygningen dog mere ud til at være fra 1800-tallet, og bygget på fundamenterne til mandskabsbygningen.

De 4 enfamiliehuse beliggende i det oprindelige voldgravsområde, med adresse på Havnegade, er karakteriseret med middel bevaringsværdi i SAVE-systemet. Bygningerne er fra ca. 1880.

Besøgende til museet og Gåsetårnet udgør i dag ca. 25.000 personer årligt. Det anslås at borgterrænet som historisk attraktion besøges af yderligere 50.000 personer årligt. Det samlede antal besøgende til borgterræn, museum og Gåsetårn løber således op i ca. 75.000 personer i alt.

Borgterrænet bruges som byens park til udflugter, løbeture, hundeluftning, kælkning og som genvej fra en bydel til en anden. I forbindelse med arrangementer som Vordingborg Festuge indtages arealet som en del af koncertpladsen og hvert andet år afholder Cantabile 2 international Waves-festival. Desuden afholder den internationale brigade med jævne mellemrum arrangementer og  ”Cæcilia” kammerkoncerter, mens museet har aktiviteter i form af Borgdage, rollespil m.v.

HISTORIE

Hele området er fredet som fortidsminde, kortbilag 1. Fredningen omfatter stort set det borgareal som blev bygget i tiden fra Valdemar den store i 1160, over Valdemar Sejr’s periode frem til 1241 og til Valdemar Atterdags død i 1375. I den periode udviklede Vordingborg sig fra et lille befæstet anlæg til en mægtig borg med 9 tårne og 12 halv- tårne, bundet sammen af en 800 meter lang fæstningsmur (ringmuren) og beskyttet af voldgrave, enge og fjorde.

Borgen nedrives delvist efter Svenskekrigene i midten af 1600-tallet.

I 1671-73 blev et palæ rejst til Prins Jørgen, Frederik den III’s søn. Dette slot fik dog kun en levetid på mindre end 100 år. Borgbanken med det nye slot blev i 1750 solgt og de fleste bygninger revet ned. Dermed var Vordingborgs æra som kongeby slut.

Der har gennem tiderne været forskellige haveanlæg på Borgterrænet. Frem til slutningen af 1800-tallet var en stor del af arealet udlejet til forskellige formål. Syd for Gåsetårnet lå en stor have, kaldet Saras Have. Der eksisterer endnu en del frugttræer fra denne have.

Historisk Botanisk Have er anlagt og indviet i 1921. Den blev skabt under indtryk af den blomstrende hjemstavns- og fortidsdyrkelse efter 1. verdenskrig. Haven er tegnet af havearkitekten G. N. Brandt og dens forbillede er renæssancehaven. Formålet med haven har siden 1921 været, at samle de gamle almueplanter, der har været i kulturens, skønhedens og lægekunstens tjeneste. G. N. Brandt tegnede i samme tid en udsigtspavillon med rødt træværk placeret i den sydlige del af Højsletten med udsigt mod Nordhavnen.

Borgterrænets nuværende udseende stammer tilbage fra nogle store arkæologiske udgravninger i 1940’erne. I 1942 udarbejdede havearkitekt G.N. Brandt en plan for områdets renselse og rejsning til et nationalt mindesmærke. Disse planer blev styrende for arbejdet med Borgterrænets udvikling til den park, vi kender i dag med store græsfælleder, solitære træer og røde ruiner. Ved det såkaldte Jomfrutårn, er der anlagt en pavillon med rødmalet gelænder og bænkepladser.

Mass hysteria!

arkæolog, museerne VordingborgMandag den 2. maj starter Mass Hoydal i sit nye job på museet. Mass er fra færøerne, født på Torshavn Sygehus i 1976. Han er elektriker og middelalderarkæolog.

Han skal hovedsageligt arbejde med den administrative side af arkæologi, hvilket betyder at han skal:

  • Sørge for projektstyring i forbindelse med arkæologiske udgravninger og nyere tids undersøgelser.
  • Sørge for at vedligeholde og udvikle kontakten til de kommunale forvaltninger og kulturarvsstyrelsen.
  • Sammen med ledelsen at udvikle en strategi for Museerne Vordingborgs rolle i fremtidens museumslandskab

Seneste skud på stammen


Ny medarbejder til formidling
Danmarks Borgcenter har netop ansat Christian Struckmann Irgens som ny kommunikationsmedarbejder.Christian er 30 år og kandidat i kommunikation og historie fra Roskilde Universitet. Christian indgår i borgcentrets kommunikations- og formidlingsteam, hvor hans primære opgave bliver redaktionel tilrettelægning af indholdet på et at borgcentrets større formidlingsprojekter, hvori 100 borge og voldsteder i hhv. Danmark, Skåne og Nordtyskland skal genformidles på diverse digitale platforme. Med andre ord er det Christians opgave at sikre en sjov og vedkommende formidling af mindst hundrede danske borge. Resultatet kan læses, høres og ses på det Nye Danmarks borgcenter i Vordingborg fra sommeren 2013 eller på smartphones hvorsomhelst ved samme tid. Projektet finansieres med 5.4 mio kroner fra Nordea Fonden. Læs mere om projektet på www.danmarksborgcenter.dk

Samarbejde med Apple
Igangsætningen af det digitale projekt er samtidig startskuddet til et nyt spændende samarbejde med computerfirmaet Apple.Danmarks Borgcenter blev så sent som i sidste uge godkendt af computerfirmaet Apple, som Regional Training Centre. Det er første gang at et kulturhistorisk museum får denne certificering. Samarbejdet sigter mod egentlig metodedudvikling og innovation i formidlings- og læringssammenhænge på nationalt plan. Borgcentrets såkaldte Learning Lab., der pt. projekteres af Realdania Byg, bliver omdrejningspunkt for aktiviteterne.

Udstillingshuset

Den nuværende museumsbygnings størrelse og indretning gør den uegnet som moderne udstillingshus. Der er brug for en smukkere og mere fleksibel ramme om bevaring og formidling af de værdifulde genstande gennem permanente udstillinger, særudstillinger og arrangementer.  Bygningen skal gennem om- og udbygning gives en ny synlighed afstemt efter den fredede borgruin, der udgør et sjældent velbevaret og rigt kulturmiljø. Af respekt for dette miljø og den omgivende by er det vigtigt, at den ny udstillingsbygning indgår i en harmonisk sammenhæng med borgruinen og dens nærmeste omgivelser i form af Slotstorvet og Historisk Botanisk Have.

Den ny udstillingsbygning skal fungere som et dynamisk, multifunktionelt center, hvor fortid, nutid og fremtid mødes. Der skal være mulighed for at tilegne sig viden, for fordybelse og refleksion. Bred appel, tilgængelighed og mulighed for hensigtsmæssig brug af museet for både besøgende og medarbejderne er af afgørende betydning. Bygningen skal derfor udformes med en klar og overskuelig hoveddisposition og dimensioneres efter 500 samtidige besøgende. Den primære målgruppe er børn og voksne, som kommer uden forudsætninger.

Der udskrives en arkitektkonkurrence om de bygningsmæssige ændringer.

Målet er et udstillingshus på 1.503 m² med følgende funktioner:

  • Udstillinger
  • Ankomst
  • Café
  • Garderobe
  • Toiletter

Udstillinger

Ideelt er udstillingens ramme en stor udstillingshal, der giver maksimal fleksibilitet i anvendelse, udtryk og udnyttelse. Udstillingshallen skal være enkel og regulær uden faste delelementer som søjler eller andet, der kan hindre optimal fleksibilitet i opbygningen af udstillingerne, så udstillingsudtrykket kan ændres fra tema til tema og i samhørighed med formidlingen eller den historie der skal fortælles. I stedet skal det være muligt at skabe forskellige midlertidige rum i rummet med flytbare vægge. Det er vigtigt, at disse vægge yder størst mulig lydisolering fra rum til rum.

Udstillingerne omhandler perioden fra år 1150 til år 1400, borgenes tid, med fokus på borge, konger og magt i Danmark og Østersøområdet. Historien fortælles med udgangspunkt i borgcenterets koncept, vha originalgenstande og multimedia. Udstillingerne fungerer samtidigt i forbindelse med Learning-lab og Den Interaktive Guide.

Udstillingsområdet kommer til at rumme udstillinger, der omhandler og tager udgangspunkt i følgende overordnede temaer:

  • Borge. Danmarks Middelalderborge (og i et internationalt perspektiv)
  • Konger. De danske konger (og deres betydning for Europas udvikling)
  • Magt. Magtens nationale manifestationer (og internationale manifestationer)

Præmisser for udstillingernes opbygning / design

  • Alle udstillingerne er opbygget modulære, så forskningscenterets arbejde formidles, mens resultaterne er helt friske.
  • Udstillingernes æstetik er nordisk. De skal udstråle samme rå styrke, kvalitet og autentisitet som borgen.
  • Udstillingerne giver også mulighed for at sidde, betragte og fordybe sig i de enkelte genstande.
  • Udstillingerne skal kunne formidle forskningscenterets arbejde, endnu mens forskningsresultaterne er sprøde. Derfor er det vigtigt, at udstillingerne bliver bygget som modulære og fleksible konstruktioner, hvor mindre elementer nemt og billigt kan skiftes ud fra dag til dag uden at forstyrre de store linjer.
  • Udstillingernes indretning skal desuden imødekomme de besøgendes forskellige læringsstile og give mulighed for plads til at sidde, betragte og fordybe sig i de enkelte genstande, modeller og iscenesættelser via eksempelvis den interaktive guide
  • Den overordnede æstetik i udstillingerne er nordisk i sit udtryk. De anvendte materialer var også kendt i middelalderen: massivt træ og stål. Udstillingerne vil udstråle den samme rå styrke, kvalitet og autentisitet, som borgterrænet emmer af og derved skabe forbindelse mellem ude og inde.

Vand i voldgravene

Reetablering af voldgravsanlægget vil give en markant effekt for oplevelsen af borgen og bidrage til at øge herlighedsværdien i hele Vordingborg by. Tilbageførelse af den oprindelige voldgrav medfører oversvømmelse af engarealet kaldet Dyreengen. Det er umiddelbart muligt med en tilbageførelse, idet terrænet forsat bærer præg af den oprindelige form som voldgrav, ligesom der er rørført vandløb i engarealerne. Terrænet er stærkt faldende fra eksisterende østlige voldgrave ved Algade / Glambæksvej og ned mod havnen og Dyreengen. Anlægget opdeles derfor her i 3-4 bassiner med forskellig vandspejlskote og adskilt fra hinanden og omgivelserne med dæmningsanlæg, akkurat som det var i middelalderen. For at hindre uacceptabel algedannelse og andre uhygiejniske forhold etableres voldgravene med en dybde på ca. 1,5 m. Råvandsboringer i området sikrer et vandspejl på 2 m samt udsivning og gennemstrømning for fornyelse af vandkvaliteten.

Gådefuld borg på Møn

Den gådefulde borg i Klinteskoven på Møn, er nu blevet dateret tilbage til slutningen af bronzealderen (ca. 1100 – 500 f.kr.). Arkæologerne har længe ment, at borgen var bygget i middelalderen, men med en kulstof-14 analyse samt yderligere fund, er det nu blevet påvist at bygningen ikke kun er flere hundrede, men flere tusinde år gammel.

Læs hele artiklen her.

Stadig åbent i Turistinformation

På trods af ombygning og rod på Slotstorvet i Vordingborg er der stadig åbent på regionens hyggeligste museumsbutik og Turistinformation. Det kan godt være lidt svært at finde os mellem rendegravere og gravkøer, men vi har altså stadig gang i butikken’, siger butikschef Mette Batting på Danmarks Borgcenter.

Ny turistinfo og specialbutik i det gamle domhus.
Ejendomsselskabet Realea ejer idag det tidligere råd- og domhus og istandsætter de næste halvandet år hele bygningen fra A til Z. Det er meningen af byens nye turistinformation skal ligge her sammen med borgcentrets specialbutik. ‘Vi glæder os alle meget til at komme igang med slå nogle streger og tænke de nye funktioner ind i de gamle rammer. Med den nye placering kommer vi endnu tættere på bylivet, og tilgængeligheden for turister og borgere forbedres markant’, pointerer Mette Batting.

500.000 til Learning Lab på Danmarks Borgcenter

Så lykkedes det at få yderligere 500.000 til borgcenterprojektet i hus. Denne gang er det Knud Højgaards Fond der bidrager til realiseringen af det store projekt i Vordingborg. (mere…)