Borgdagene holder pause

Siden 2003 har Borgdage været en fast del af repertoiret på Danmarks Borgcenter i Vordingborg.
Et utal af skoler og institutioner kommer årligt og fester med på borgen i slutningen af august.
I 2010 valgte 5000 glade publikummer at feste med. De kommende to sæsoner holder Borgdage dog pause
på grund ombygninger på og omkring borgen. Borgdage er tilbage for fuld musik i 2013!

Det ny Danmarks Borgcenter står færdig om 2,5 år

Siden 2005 har Danmarks Borgcenter arbejdet med at skaffe fondsmidler til at etablere et helt nyt forsknings- og oplevelsescenter
med et samlet budget på ca. 130 mio i Vordingborg. Omdrejningspunktet for det ny museumsprojekt er danmarks borge og hele det
magtvæsen der er knytter sig hertil. Vi er nu i mål med økonomien og arbejder intensivt med at realisere konkrete dele af projektet.
Projektet rummer både nyformidling af borgterræn, soignering af Slotstorv, nyt udstillingshus, reetablering af voldgrave, ny administrationsbygning
samt læringscenter til skoler og institutioner. De nye omgivelser og udstillinger skal stå færdigt på Valdemarsdag, lørdag d.15 juni i 2013.
Det betyder at det meget effektive projekthold har 2,5 år at gøre godt med.