Jungshoved ligger ved indsejlingen til et dybt nor på spidsen af et markant næs, der har givet stedet navn.

Arealet er i privat eje, men har offentlig adgang.

Voldstedet består i dag af:

- en anselig tresidet borgbanke, der hæver sig 6 m over terræn. På topfladen ses uregelmæssige sænkninger, der afspejler nu forvundne bygningskældre. Man kan også ane sporene efter en vold rundt langs borgbankens kant.

- en op til 20 m bred voldgrav, der omkranser borgbanken, dertil en ydre jordvold. Mod øst er borgbanken beskyttet af yderligere en randvold.

Lige nord for voldstedet ligger Jungshoved kirke, der må være opført til den daværende kongeborg.

Voldstedets historie:

Borgens oprindelse kendes ikke præcist. Den nævnes omkring 1231 som tilhørende kongen, men meget tyder på, at den kan være noget ældre.

Jungshoved forblev på kongens hænder gennem hele middelalderen og senere. Christian IV havde bl.a. et stutteri på stedet. I 1761 blev Jungshoved solgt. Det hører i dag under Nysø Gods.

I forbindelse med svenskekrigene i 1600-tallet blev Jungshoved ødelagt, og det er fra denne tid, at traditionen om Svend Gønges bedrifter på stedet har sit udgangspunkt.

Skjulte spor:

Nationalmuseet foretog i 1999 en mindre sondering i form af et par søgegrøfter på Jungshoved borgbanke. I den ene grøft kunne man konstatere to klare byggefaser. Den ældste må være fra begyndelsen af 1200-tallet, den yngste blev brændt af i 1660. Der fremkom også spor af et fundament til en ringmur langs borgbankens kant.

I 1980 blev der gravet på arealet mellem voldstedet og kirken. Her fandt man spor efter borgens økonomibygninger samt en ydre voldgrav, der har beskyttet såvel borg som økonomibygninger og kirke.

Vandet rundt om borgen skjuler flere undersøiske spærringer af nedhamrede pæle. Den ældste er fra Romersk Jernalder (4.årh.), den mellemste fra Vikingetid (10.årh.). Den yngste er fra 13. århundrede – borgens tid. Spærringen om Jungshoved havns betydning gennem mindst 1000 år.