Forborgen

Forborgen deler sig naturligt i tre: En nordre forborg, hvor den vigtigste bygning er Andreaskirken, en østre forborg, kaldet Saras Have og en vestre forborg.

Forborgene har summet af liv i middelalderen. Her lå magasiner, stalde til heste og køer, mandskabsbygninger, køkkener og forskellige administrationsbygninger. Når man i dag står på den store græsplæne indenfor Vordingborgs ringmure, kan det være meget svært at forestille sig den levende borg. Desværre har vi stort set kun Peder Hansen Resens stik fra slutningen af 1600-tallet samt nogle arkæologiske undersøgelser til at hjælpe os. Stikket er ikke korrekt, for eksempel er Gåsetårnet placeret forkert, og de arkæologiske undersøgelser omkring år 1900 har afsløret flere bygninger, der ikke optræder på Resens stik.

Den nordre forborg (1)
I dag er kun een bygning markeret med synlige græsvolde. Det er borgens kirke, Skt. Andreas (2).

Kirken havde et bredt vesttårn; den dekorerede søjlefod af granit er den sidste rest af en dobbelt arkade mellem skib og tårnrum. Ser man godt efter, kan man ane endnu en bygning ved ringmuren (5), bag den store flagstang. De øvrige kendte bygninger er i dag fuldstændigt gemt under græstæppet.

Den østre forborg
Den østre forborg syd for Gåsetårnet kaldes Saras Have. Navnet henviser til en dygtig kone, der i 1800-tallet havde byens flotteste have på arealet.

Nu er der ingen synlige bygninger i Saras Have, men på et 1700-tals prospekt af Prins Jørgens Palæ ses Kancelliet (6) lige syd for Gåsetårnet. Det var bygget sammen med ringmuren, ja der var endog isat vinduer i selve ringmuren. Kancelliet menes bygget omkring år 1500. Det blev bortsprængt med krudt i midten af 1700-tallet.

Ormehaven (7) er opkaldt efter Ormetårnet, borgens sydøstre tårn. Her har arkæologerne udgravet en stor “søjlehal” (8) fra sen middelalder. Den er mere end 40 m lang og 16 m bred. Ned gennem bygningen står syv søjler forbundet med en smal mur. Søjlerne står forskudt for bygningens midterakse. Ud for de to yderste søjler står endnu et sæt.

Søjlehallen har en række skydeskår i nordgavlen.

Højborgen

Længst mod syd på borgen markerer en lav græsvold den nordre ringmur uden om kongens domæne, højborgen.

Forsvarsværker
Højborgen (1) er formet som et uregelmæssigt kvadrat. Med sine næsten 2 m tykke mure, kraftige hjørnetårne og det mægtige porttårn midt for den nordre ringmur er højborgen den stærkest befæstede del af borgen.

Højborgens tårne og ringmure er fra Valdemar Atterdags store ombygning i midten af 1300-tallet. Dog kan en mindre del af sydmuren føres tilbage til 1200-tallet.

Af Valdemarstårnet (2) i nordvest og det navnløse nordøstre tårn (3) er der ikke meget tilbage. Men der er bevaret nok til at give et indtryk af den kraftige befæstning.
Det bedste indtryk af den stærke befæstning giver højborgens sydvestre hjørne, hvor resterne afVandtårnet (4) udgør Store Ruin. På begge sider af den ses udragende sten og bjælkehuller, der er spor efter bygninger, som har været muret på ringmuren.

Jomfrutårnet (5) mod sydøst er næsten helt væk, men der er indrettet en dejlig udsigtsplatform på stedet. Udsigten herfra er meget smuk og illustrerer fint, hvorfor borgen blev lagt netop her: Kystskrænten nedenfor synes næsten uindtagelig, og fra tårnets tinder kunne man overvåge al sejlads mellem “Sydhavsøerne” og Sjælland.

Bygninger I højborgens nordøstre hjørne ligger kældrene til yderligere to bygninger. Kældrene er tidligst opført i 1400-tallet og har sikkert tilhørt de bygninger der på prospekt kaldes Øster-Sal.Den ene kælder langs østre ringmur kaldes Vinkælderen(6), fordi den har et gulv med afløbsrender, der måske har tjent til at opsamle dryp fra vintønderne.
Den anden kælder langs den nordre ringmur (7) har endnu betydelige rester af det tøndehvælv, der engang har dækket rummene.

I 1997-98 udgravedes borgens ældste, stenbyggede Palatium (8), den kongelige residens  fra omkring år 1200. Palatiet er dækket til igen efter udgravningen, men det ligger lige under græsset op mod den søndre ringmur. Det har to kælderrum i øst og et køkkenafsnit i vest. Den næsten 30 m lange bygning er sandsynligvis blevet revet ned senest omkring år 1500. Måske var det her Valdemar Sejr underskrev Jyske Lov i 1241.

Højborgens ringmure, kældre og palatium er altså fra forskellig tid, men meget tyder på, at bygningerne på højborgen er blevet udskiftet omkring år 1500.